Ulkærgård's Complete Disney
f. 3/12 2008 (HD A, AA: 00, OCD: FRI, CEA/PRA fri 26.01.09)
(All Trade Flower Power Elvis x Bonnie Vom Weisenstein)

 

Index

Disney er min nye Border Collie. Hun er en meget kælen og kontaktsøgende hund, som ELSKER mennesker, og vil gerne hilse på alle, hun møder - hun skal nærmest skrabes af, når hun har fundet et "offer", der vil snakke med hende. Desværre er hun bange for fremmede hunde - specielt store, så det træner vi på.
Disney er efter to hunde, som jeg beundrer meget. Disneys far Elvis er med sin fører Jenny Damm verdenskendt efter flere år på det svenske landshold i agility, og de er heldigvis hyppige gæster i Danmark. Elvis er udover at være en fantastisk agilityhund også meget god til hyrdning.
Disneys mor Pepsi er af tysk afstamning. Hun har et godt drive på agilitybanen - god fart uden stress!

Disney er meget lærenem og elsker at lære nye tricks. Hun er specielt god til bagpartskontrol.

Disney er en meget glad og behagesyg border collie med et dejligt blidt sind. Lige perfekt til en sheltieflok. Hun elsker hvalpe og tager derfor altid godt imod de nye i flokken. Hun leger rigtig godt med lille Lava, og det kan godt gå vildt for sig, men Disney er alligevel forsigtig. På vore gåture er det Freya, der er Disneys bedste løbe-ven.


21 mdr.


17 mdr.

Disney har fået lidt af sin fars søde udtryk :-)

9 mdr.


Disney 9 mdr. og søster Catja


6 mdr.


3 mdr.


5 uger