DKAGCH
DKSPCH LP1 DMAGH04
NMAGH04
SAG(hopp)CH
Zarvo´s Diva
Golden Diamond
1/5 1998 - 11/1 2012
(Zarvo´s Thunder
Storm x Rainbeau´s Angel Garden)
DK Index Familiebilleder Stamtavle Fra hvalp til voksen Agilitybilleder
|
Diva er en mahogny
zobel Shetland Sheepdog tæve på ca. 33 cm. i skulder.
Hun er 7/8 amerikansk afstamning. Hun er steriliseret, da
hun er for lille som avlshund. Hun har dog en 1. præmie
i udstillingsringen fra unghundeklassen. Diva er en lille sheltie med et stort livsmod og arbejdsiver. Der skal ske noget hele tiden, og det skal gå stærkt. Hun er en ret støjende sheltie og holder sig bestemt ikke tilbage for at skælde ud på alt og alle. Hun er dog ikke så reserveret, som sheltier ofte er, og hun vil meget gerne hilse på fremmede og specielt børn. Diva er efter min mening ret godt skruet sammen, det hele skulle bare være lidt større. Hun har et meget "stort" trav, og når vi cykler, er det hende, der sidst slår over i galop. |
Til agility skal man være vågen for at kunne følge med Diva. Hun Elsker Agility og er meget hurtig. Hvis det ikke går stærkt nok, skal hun nok fortælle det. Det eneste problem, hun har, er hendes stress-niveau, der til tider er meget højt. Når det sker, kan hun gå helt i "selvsving", og så er det svært at få kontakt. Det nytter dog ikke at skælde ud, for det tager hun meget personligt, og samtidig er det jo kun fordi, hun er vild med sporten, at hun "kører" sådan op. Diva er Kredsmester i
Agility i 2003 og 2004. Hun har
været på det danske landshold i agility til VM2002,
NM2002, VM2003, VM2004 samt NM2004 med en individuel 12.
plads ved VM2004 som det bedste resultat. Diva er
derudover Danmarksmester for Hold 2004 samt Dansk Agility
& Spring Champion. I november 2004 var Diva i Norge
til Nordisk Mesterskab i agility. Hun blev tilkaldt i
sidste øjeblik pga. afbud. Gitte Hoffmeister løb med
hende deroppe, da jeg ikke lige kunne overskue at skulle
afsted med så kort varsel. Det gik super! De løb
fejlfrit i første gennemløb og var med til at sikre
Danmark GULD for hold/små hunde 2004!! Diva har boet permanent hos Berit siden 2005. Diva var min anden hund, og hun er ikke så glad for alle de unge hunde uden respekt for hende. Hos Berit er Diva primadonnaen, der får lov til mange ting, som terrierne ikke må :-) og det nyder hun i fulde drag. |
![]() |
![]() "Skrid Unger! Dette er MIN tiger!" |
![]() |
|
DK Index Familiebilleder Stamtavle Fra hvalp til voksen Agilitybilleder